Gyldenløve Gruppe

Kontakt

Adresse: 

Aktivitetshuset
Skjoldnæsvej 65
4174 Jystrup Midtsj
Jystrup [dot] spejder [at] gmail [dot] com

23

Gyldenløve Gruppe

Velkommen som spejder i DDS Gyldenløve

 
At være spejder er meget mere end rafter og snobrød – som spejder lærer man at samarbejde og acceptere hinandens forskelligheder. Dette sker automatisk gennem en meget bred vifte af aktiviteter der løbende tilpasses spejdernes alder…
 
DDS Gyldenløve har taget navn efter den nærliggende Gyldenløveshøj…
At være spejder er ikke bare ”noget man går til”- det er noget man er. Derfor synes vi du – sammen med dine forældre – skal komme og besøge os 1-2 gange før du melder dig ind. En del af vores aktiviteter er endvidere baseret på at hele familien kan deltage i fælles oplevelser…
 
Vi er meget udendørs, og det er derfor vigtigt at du hver gang er påklædt efter vejret, og at dit tøj kan tåle at blive beskidt. Derudover er det ikke nødvendigt at medbringe noget – det du evt skal bruge, kan du i starten låne af os…

At være spejder i DDS Gyldenløve indebærer også at vi har nogle forventninger til spejderne og deres forældre, herunder:
 
  • At man møder til aftalt tid, eller husker at melde afbud til sin leder inden mødet.
  • At man har en ordentlig omgangstone
  • At man som forældre støtter op om sit barns spejderliv, og indimellem har lyst til at give en hånd med ved arrangementer eller lignende
 
På de følgende sider kan du læse mere om de enkelte grenes programmer, og under vores kontaktside kan du finde navne og numre på ledere og styrelsesmedlemmer. Vi er alle villige til at fortælle meget mere om spejderlivet i Jystrup….
 
Vel mødt og på gensyn til fritid med indhold i Jystrup
 
 
DDS Gyldenløve er en del af Spejderne i Ringsted - en sammenslutning af de forskellige spejder grupper i Ringsted.
Kig forbi hjemmesiden på http://spejderne-i-ringsted.dk/